Gå til hovedindhold

Stor interesse for Havsamarbejdets strategi

I både Hedensted, Aarhus og på Samsø var der stor interesse for Havsamarbejdets strategi, og de besøgende bidrog med nyttige indspark og interessante samtaler.

Indhold

    De sidste tre temamøder i oktober 2024 om Havsamarbejdets strategi blev vel besøgt og havde spændende, varierede oplægsholdere, der satte fokus på aktuelle havtemaer og projekter, som er vigtige for at nå målene i Havsamarbejdets Fælles Strategi for et rigt hav med store oplevelser. Der var velbesøgte stande med information fra og samtaler med frivillige og andre organisationer med interesse for havet.

    Omkring 150 mødte op i den store flotte rådhussal i Aarhus Kommune.

    Jacob Bundsgaard på sidste arbejdsdag som borgmester bød velkommen og fremhævede Mejl Flak som en særlig ambition for genopretning af stenrev.
    Lone Jacobi, borgmester i Odder, fortalte om tre store stenrev, der er skabt ud for Hou ved frivillig indsats. Og hun fremhævede ønsket om en ny lokal model for kvælstofreduktion til Norsminde Fjord.

    Torben Ankjærø, koordinator i Havsamarbejdet, præsenterede udspillet til den fælles strategi for mere liv i havet – og det samme i de to andre kommuner.

    Simon Grünfeld, områdechef for Natur og Miljø i Aarhus Kommune, havde fokus på naturbaserede løsninger på land med multifunktionalitet for øje, hvor vi for eksempel får natur, rent grundvand og mindre udledning til havet for samme indsats. Han fremhævede 300 hektar ny natur ved Vilhelmsborg er et stort projekt, der netop er indviet.

    Stiig Markager, professor ved Institut for Ecoscience, AU, lagde vægt på kvælstofreduktion som den altafgørende faktor for at genskabe et godt havmiljø og mener, at landbrugets udledninger skal begrænses, før fysiske indsatser i havet får fuld effekt.

    Willi Nors, Danmarks Naturfredningsforening, fortalte om muslingeprojekter til at øge biodiversitet i Kaløvig og drømmer om, at Havsamarbejdet bliver udvidet til et sekretariat.

    Konkrete tiltag og nye idéer

    I Hedensted bakkede 70-80 mennesker op om arrangementet på rådhuset.

    Borgmester Ole Vind, Hedensted, bød velkommen og sagde, at alle skal bidrage til et kysthav i god økologisk tilstand. Torben Ankjærø fortalte, at havbrugene i Horsens Fjord bidrager til mere end halvdelen af den direkte næringsstoftilførsle til yderfjorden og bidrager her med lokal påvirkning af havmiljøet. Samlet set for Horsens Fjord er det dog bidraget fra dyrkede marker, som udgør langt hovedparten af tilførslen af næringsstoffer, som er årsag til den forringede havnatur. Mange års muslingeskrab i fjorden har samtidig fjernet vigtige levesteder og fjordens selvrensende evne .

    Borgmester Lone Jacobi er glad for, at Mejl Flak på Havsamarbejdets anbefaling er udpeget til strengt beskyttet områder.

    Borgmester Peter Sørensen, Horsens, sagde at ”vi var nogle af de bedste til at stenfiske”, og at der er en gold mark i havet under en smuk udsigt.

    Søren Hvid, Seges, foreslog at sætte fokus på rensning af drænvandet fra markerne, da det giver størst effekt på havmiljøet, når renere vand når kysten. Drænvandet kan renses i små vådområder, så kun en enkelt landmand skal beslutte sig, fremfor at mange skal blive enige om større vådområder.

    Samsø Kommune samlede omtrent 50 mennesker med velkomst ved borgmester Marcel Meijer. Der blev talt om akutpakke med hjælp til Stavns Fjord, stenfiskeri rundt om Samsø og borgernes muligheder for at gøre noget. Rundt om Samsø er der dokumenteret et omfangsrigt stenfiskeri, så dette giver gode muligheder for at få tilladelse til at genopretning af disse. Flere lodsejere har frivilligt lagt jord ud til natur, så der nu kommer mindre udvaskning til for eksempel Stavns Fjord. Der vil dog være behov for flere indsatser for at få genoprettet ålegræsengene.

    Alle temamøderne havde en postkasse, hvor deltagere kunne give deres besyv med til strategien.

    Indspark til Havsamarbejdets strategi

    Der kom flere gode indspark til Havsamarbejdets strategi på temamøderne. Her er en opsamling:

    Større fokus på reduktion af næringsstoffer fra land

    Havsamarbejdet kan styrke fokus på mere effektive rammer for reduktion af næringsstoffer, og den enkelte kommune kan styrke og fremme konkrete projekter på land.

    Erhvervsfiskeri

    Havsamarbejdet kan arbejde for at fremme fremtidens bæredygtige erhvervsfiskeri. Interessevaretage for at fremme fiskeri, der har et lavere aftryk på havbunden og som kan bidrage til der samlet set kommer flere fisk. Dette kan være gennem udpegning af områder lukket for bundtrawl, og fremme af fiskeri på robuste arter.

    Fokus på rovdyr og deres rolle i havets balance

    Dette kan indeholde tiltag til at få torsken og fladfiskene tilbage, og samtidig vurdere behovet for regulering af skarv og fiskeriaktiviteter.
    Marin Naturnationalpark: Der bør arbejdes for etableringen af en Marin Naturnationalpark, eksempelvis i den nordlige del af Havsamarbejdets geografi.

    Tiltag til begrænsning eller ophør med marin råstofindvinding

    Der kan interessevaretages for at brugen af jomfruelige marine råstoffer begrænses mest muligt af hensyn til bevarelse af vigtige og biologisk værdifulde sand- og grusbanker.

    Sæt en tidsplan for strategiens gyldighed

    Det foreslås at strategien revideres omtrent hvert 6. år, med samme frekvens som Danmarks Havstrategi. Havsamarbejdets første strategi foreslås at vare frem til 2030, hvor de sidste 10 % strengt beskyttede havområder skal være udpeget nationalt. I løbet af 2025 udarbejder Havsamarbejdet en handleplan med konkrete indsatser. Handleplanen foreslås ligeledes at følge sammen seksårige periode som strategien, men med mulighed for justering 1 gang i hver kommunale 4-årige valgperiode.

    Miljøfremmede stoffer

    Det foreslås at indsatsen for reduktion af miljøfremmede stoffer i havet også er beskrevet i strategien. Miljøfremmede stoffer vurderes at være en væsentlig presfaktor i visse vandområder, og ingen østjyske kystområder har god kemisk tilstand.

    Formidling af havmiljø og livet i havet

    Det foreslås, at strategien beskriver, at de enkelte kommuner tager initiativ til at fremme undervisningsforløb i skoler og på ungdomsuddannelser. Indsatsen kan med fordel koordineres med havformidlingsaktører som Kend Dit Hav fra Aarhus Universitet, hvor der kan samles undervisningsmateriale til fælles brug.

    Sidst opdateret: 10. januar 2025