Om Havsamarbejdet
Hvorfor er Havsamarbejdet sat i verden, og hvad gør vi egentlig?
Vores mission er at at forbedre havmiljøet i den østjyske del af Kattegat, og opnå en god økologisk tilstand i havet.
Vi brænder for et rent hav fyldt af liv (i havbunden, på sten og i de frie vandmasser) og arbejder på at skabe bæredygtige løsninger for aktiviteter på og i havet, erhvervsmæssig brug af havet og regenerativ turisme.
Vi formidler nye løsninger for at sænke presset på havnaturen, og vi formidler ny viden om udviklingen i naturens tilstand.
Havområder i balance lagrer CO2 og er mere robuste overfor klimaforandringer. Et sundt hav bidrager samtidig til vigtig lokal værdiskabelse, økonomi og trivsel.
Syv kommuner med syv borgmestre i spidsen gået sammen om at gøre mere for livet i havet, og de er klar over, at kommunegrænser i havet ikke eksisterer.
Området spænder fra lavvandede inderfjorde til åbne kystområder. Kulturmiljøet er storbyer og små kystsamfund med landbrug, fiskeri og turisme.
Indenfor geografien findes også flere beskyttede Natura 2000 områder.
Ved at tænke i helheder, på tværs af skel mellem land, vand og kommuner, tror vi på, at der kan opnås de bedste resultater for både natur, erhverv, turisme og rekreativ udvikling.
Det politiske lederskab består af områdets 7 kommuners borgmestre:
Michael Stegger Jensen (formand), Syddjurs Kommune
Besøg Syddjurs Kommune her
Kasper Bjerregaard, Norddjurs Kommune
Besøg Norddjurs Kommune her
Anders Winnerskjold, Aarhus Kommune
Besøg Aarhus Kommune her
Lone Jakobi, Odder Kommune
Besøg Odder Kommune her
Marcel Meijer, Samsø Kommune
Ole Vind, Hedensted Kommune
Besøg Hedensted Kommune her
Peter Sørensen, Horsens Kommune
Havet er i mange år blevet brugt som skraldespand, havets ressourcer fjernet, og nu stiger havtemperaturen. Det i kombination gør, at livet i havet er forsvundet og har brug for aktiv hjælp.
Der har været udbredt iltsvind i store dele af de indre farvande i årtier, og iltniveauet i 2023 var det laveste i 20 år. Unaturligt store mængder næringsstoffer fra land er den væsentligste årsag til havets dårlige tilstand.
Fysisk forstyrrelse af havbunden, herunder fiskeri med bundslæbende redskaber, er den næstmest betydende påvirkning.
Råstofindvinding har en stor lokal påvirkning, og fremtidige behov for nye råstoffer vil øge det samlede pres på havnaturen og biodiversiteten. For at gøre presset så lidt som muligt i fremtiden er der bl.a. behov for at prioritere de begrænsede sandressourcer.
Stigende havtemperatur som følge af klimaforandringer er endnu en faktor, der presser livet i havet.
Levesteder for mange marine arter er forsvundet: Stenrevenes sten er fjernet fra havet og brugt til byggeri på land, og ålegræsset trives dårligt pga. uklart vand og manglende egnet sandbund.
Staten har ansvaret for at bringe kystvandene i god økologisk tilstand - et mål vi er meget langt fra at nå, da kun 5 ud af 109 danske kystvande opfylder målet.
Havsamarbejdet vil bidrage til at skabe en god økologisk tilstand i havet ved Østjylland.
Havsamarbejdet og Verdensmålene
Fem af Verdensmålene er særligt relateret til Havsamarbejdets arbejde.
Mål nr. 14: Livet i Havet
Mål nr 13: Klimaindsats
Mål nr 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
Mål nr 2: Stop sult
Mål nr 1: Afskaf fattigdom
Havsamarbejdet har tre indsatsområder:
- Interessevaretagelse (politiske emner om kommunernes interesser på havet, samt fremme af bæredygtige aktiviteter)
- Genopretning (bremse det, der hæmmer liv og skabe områder, der fremmer liv, robusthed og balance i havet)
- Formidling (havmiljø, aktiviteter, nye tiltag)
Interessevaretagelse
Havsamarbejdet går aktivt ind i at påvirke og forfine Danmarks Havstrategi.
Borgmestre, politikere og kommunale ledere bliver rådgivet om faglige elementer af politikker.
Havet er naturligvis Havsamarbejdets vigtigste interessent, og der gives faglig støtte til frivillige projekter, som forbedrer havets tilstand.
Genopretning
Genopretning er at skabe livsvilkår i havet, der ligner det, der er forsvundet (hvis der er data at sammenligne med) eller at skabe rammer, som fagfolk forestiller sig er tæt på den naturlige tilstand. Det kan kun lykkes at få høj biodiversitet (mange forskellige arter), hvis vandets kvalitet og dermed sigtbarhed er god. I områder med mange næringsstoffer fra land, vil vilkårene være vanskelige, fordi kun få opportunistiske arter kan overleve.
Kommunerne, fonde, erhvervsliv, frivillige og andre støtter genopretningsprojekter.
Stenrev, ålegræsudplantning og biogene rev (muslinger og skaller) er vigtige eksempler.
Læs mere om vores projekter her
Formidling
Havmiljøkonferencen i januar 2024 inddrog de 7 kommuners byrødder i havets tilstand; her fik de faglighed fra biologer, miljøøkonom, turismeudviklingschef og andre, der skabte et helheds- og fremtidsbillede af tilstand og muligheder for at hjælpe livsvilkårene i havet.
Se en video fra havmiljøkonferencen her (Youtube)
Den vigtigste formidling er at give oplevelse af, ved og i havet, som ikke mindst de frivillige organisationer bidrager til. Havsamarbejdet støtter gerne fagligt og med hjælp til fondsansøgninger. Virksomhedskonceptet Guld og grønne skove ser virksomheder, som bidragsydere og en enestående mulighed for at inddrage medarbejdere og kunder i aktiviteter knyttet til hav og projekter.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker at arbejde sammen med os, er du meget velkommen til at kontakte os.
Havmiljøkoordinator
Torben Tran Ankjærø
tlf. 23 47 51 50
Den tekniske styregruppe består af kommunernes miljøtekniske chefer og kan kontaktes igennem den enkelte kommune.
Fotografer, der har bidraget med billeder til siden:
Morten Rud
Jette E. Hansen
Klaus Kevin Kristensen
Mikkel Noe-Rasmussen
Morten Rasmussen
Biodiversitet
Definitionen på biodiversitet er: Mangfoldigheden af levende organismer i havet og det økologiske samspil, organismerne indgår i. Der er således mange og forskellige arter, som er indbyrdes forbundne som allierede eller som byttedyr rovdyr, hvilket dynamisk justerer antallet af individer i hver art, så ingen art helt dominerer over andre.
Verdensmålene
Havets tilstand er især beskrevet i verdensmål 14 (Livet i havet), 13, 8, 2 og 1. Verdensmål 14 sigter imod bæredygtig forvaltning af havet; det øger modstandskraften mod temperaturstigninger og menneskelig aktivitet, hvilket indebærer, at vi skal begrænse mængden af affald, vi hælder i havet og holde op med uhæmmet brug af havets ressourcer.