Gå til hovedindhold

Vær med

Havsamarbejdet i Østjylland vil gerne gøre det nemt for dig at hjælpe livet i havet. Du kan altid gøre lidt mere selv og fortælle andre om det vigtige liv i havet.  

  • Læs op

Indhold

    650.000 danskere lystfisker mindst en gang om året - heraf 73% af dem i havet. Det svarer til lidt under 10% af hele Danmarks befolkning. Der er altså alene her rigtigt mange, der har et konkret forhold til havet og dets liv.

    Der er mange frivillige organisationer, hvor du kan gøre en indsats; det gælder også selvom du ikke sædvanligvis bruger havet.

    Du kan finde projekter og aktiviteter på deres hjemmesider nedenfor.

    Turister er en økonomisk faktor, fordi de vælger feriesteder med god vandkvalitet. De kan også være med, direkte eller nok mest indirekte, fordi de bruger penge, hvor vandet er lækkert.

    Havsamarbejdet vil rigtigt gerne i samarbejde med virksomheder, der vil gøre en særlig indsats for livet i havet og lokalområdet.

    Guld og Grønne Tangskove er et erhvervskoncept, hvor en virksomhed direkte kan støtte et genopretningsprojekt med Havsamarbejdet som koordinator.

    Projektet kan være et specifikt stenrev, ålegræsudplantning i et bestemt område, udsætning af muslinger på udvalgte steder - og med det planlægningstimer og projektledelse.

    Havsamarbejdets rolle i konceptet er at vejlede i at finde et egnet projekt, involvere eksperter og sparre fagligt med samarbejdspartnere. 

    Finansieringen er direkte fra virksomhed til projekt, og projektansvaret aftales.

    Virksomhedens interesser kan være: at bidrage til bæredygtighed og biodiversitet, ESG-regnskabet og verdensmålene, branding, rekruttering og at være den gode nabo i lokalsamfundet.

    Virksomheden bliver knyttet til et bestemt projekt og kan involvere sig mere eller mindre. For eksempel lave en temadag, hvor man besøger en ålegræsudplantning eller et stenrev med medarbejdere eller gæster. Her kan man sejle, snorkle, besigtige og måske hjælpe med at stikke ålegræs i sandbunden.

    Læs mere om vores projekter her

    Vi bestræber os på at lave mindre tillægsprojekter, som den lokale erhvervsdrivende har midler til at støtte.    

    Havsamarbejdet har et rådgivende organ, Blåt Råd, som er repræsenteret af mange interessenter. Det består af eksperter, erhverv og frivillige fra foreninger. Blåt Råd er sparringspartnere for Havsamarbejdet, og de fleste er selv aktive i medier og praktiske projekter. På deres hjemmesider kan du læse om forskellige interesser i havet.

    I Blåt Råd er der flere foreninger, hvor du kan bidrage økonomisk eller praktisk med for eksempel ålegræsudplantning.

     

    Sidst opdateret: 8. maj 2024